Året er 2029. 21 lande er medlemmer af en regional valutaunion, Fellezonen. Landene har en fælles valuta (den fellske mengd) og en fælles centralbank (Felles Central Bank, FCB). De fleste lande i Felleszonen har en høj grad af økonomisk integration, og der er fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital mellem landene. Til gengæld har valutaunionen ingen fælles finanspolitik.

Under valutaunionens regler må et land ikke have et budgetunderskud på mere end 3 pct af BNP, og en statsgæld på mere end 60 pct af BNP. Disse regler er dog blevet overtrådt af flere lande. Mulighederne for at tvinge lande til at rette op på deres finanspolitik er begrænsede, og det er slet ikke muligt at ekskludere et land fra valutaunionen, hvis det ikke overholder reglerne.

Et af Fellezonens større medlemslande, Dettrig, har en statsgæld på over 150% af BNP, som er steget kraftigt i de seneste år. Spekulationer om en mulig gældskrise i Dettrig har spredt sig, og investorerne er begyndt at trække deres penge ud af landet. Dette har ført til en kraftig stigning i renten på dettske statsobligationer.

I flere år har Dettrigs regering ikke været i stand til at gennemføre en effektiv finanspolitik for at stabilisere økonomien. Den fragmenterede politiske situation gør det svært at opnå konsensus om landets økonomiske politik, og der er stor modstand mod at implementere finanspolitiske stramninger eller strukturelle reformer. En ny regering er netop blevet dannet med planer om at øge offentlige udgifter og sænke skatterne — til trods for, at statens budgetunderskud allerede er på 4 pct af BNP.

Hos FCB er der voksende bekymring over den økonomiske og finansielle stabilitet i valutaunionen og i de enkelte medlemslande. FCB har allerede sænket renten til historiske lavpunkter og har iværksat kvantitative lempelser for at stimulere økonomien. Men flere lande — og især Dettrig — fortsætter med at opleve stigende lån- og finansieringsomkostninger, og der er stigende frygt for, at en gældskrise i Dettrig kan sprede sig til andre lande i valutaunionen. Internt i FCB er man begyndt at diskutere, hvorvidt det ville være nødvendigt at ‘ofre’ Dettrig for at redde resten af valutaunionen.

Opgaven

Du er analytiker ved FCB’s Valutapolitiske Center. Du og dine kollegaer er blevet bedt om at forberede et hemmeligt notat til FCB’s bestyrelse, hvor I vurderer mulighederne for et ‘Dettxit’ — altså, at Dettrig træder ud af valutaunionen.

Notatet skal forholde sig til følgende spørgsmål:

Opsummer konteksten: Hvad er baggrunden for situationen?
Beskriv problemet: Hvilke risici og muligheder er der for valutaunionen og de øvrige medlemslande, hvis Dettrig fastholder sin nuværende økonomiske politik?
Identificer handlemuligheder: Hvordan kunne Dettrig træde ud af valutaunionen?
- Hvilke konkrete skridt ville Dettrig skulle tage for at forlade valutaunionen?
- Hvordan skulle FCB og de øvrige medlemslande reagere på et Dettxit?
Konkluder: Hvad er det mindst dårlige scenarie – både for Dettrig og for valutaunionen?

Analysen skal tage højde for, at Dettrig udgør en betydelig del af valutaunionen, og at en gældskrise i Dettrig kan have alvorlige konsekvenser for resten af valutaunionen. Overvej samtidigt, at hvis Dettrig ikke træder ud af valutaunionen, og fortsætter med sin nuværende økonomiske politik, kan det føre til en forværret gældskrise og potentielt en systemisk krise, som truer hele valutaunionen.

Baggrund

Følgende information kan være relevant for notatet:

Data om valutaunionens økonomiske situation, herunder Dettrigs økonomiske nøgletal og gældssituation
En oversigt over de juridiske og institutionelle rammer for valutaunionen, herunder reglerne for medlemskab og udtræden

Tabel 1: Nøgletal over Fellezonen og Dettrig (seneste år)

Indikator	Fellezonen	Dettrig	Kommentar
BNP (nom., mia.)	12.000	2.160	Dettrigs BNP udgør 18 pct af unionens BNP
Real BNP-vækst (årlig)	1,5%	0,5%	Lav vækst i Dettrig
Inflation (årlig)	1,2%	0,9%	Lavere inflation i Dettrig
Arbejdsløshed	6,0%	9,5%	Stærkere pres på Dettrigs arbejdsmarked
Offentlig budgetbalance (% af BNP)	-2,0%	-4,0%	Dettrig overskrider 3%-grænsen
Offentlig gæld (% af BNP)	75%	150%	Flere lande langt over 60%-grænsen
10-årig statsrente	2,4% (median)	10,7%	Markant risikopræmie på dettske obligationer
FCB styringsrente	0,25%	0,25%	Fælles pengepolitik; historisk lav rente
Banksektorens eksponering mod offentlig sektor (% af BNP)	40%	95%	Høj sårbarhed i Dettrigs banksektor

Figur 1: Sammenligning af renter på 10-årige statsobligationer

Juridiske og institutionelle rammer

Valutaunionen er baseret på en traktat, som fastlægger de grundlæggende regler for medlemskab og udtræden. Traktaten indeholder ingen specifikke bestemmelser om, hvordan et land kan træde ud af valutaunionen, men det antages, at et land kan forlade valutaunionen ved at opsige traktaten og genindføre sin egen valuta.
For at tiltræde valutaunionen, skal et land opfylde visse konvergenskriterier:
- Inflation: Landets inflation må ikke overstige gennemsnittet for de tre medlemslande med lavest inflation med mere end 1,5 procentpoint.
- Rente: Landets lange rente (10-års statsobligationer) må ikke overstige gennemsnittet for de tre medlemslande med lavest rente med mere end 2 procentpoint.
- Budgetunderskud: Landets budgetunderskud må ikke overstige 3 pct af BNP.
- Statsgæld: Landets statsgæld må ikke overstige 60 pct af BNP.
Konvergenskriterierne gælder kun for at blive medlem af valutaunionen, og der er ingen mekanismer til at håndhæve dem, når et land først er blevet medlem. Dog suppleres konvergenskriterierne af en stabilitetspagt, som forpligter medlemslandene til at overholde visse budgetmæssige regler, herunder at holde budgetunderskuddet under 3 pct af BNP og statsgælden under 60 pct af BNP.
Medlemslandene har forpligtet sig til at samarbejde om økonomisk politik og at koordinere deres finanspolitik, men der er ingen fælles finanspolitik eller mekanismer til at tvinge lande til at koordinere deres politik.
FCB har beføjelse til at iværksætte krisepakker og andre foranstaltninger for at stabilisere økonomien i valutaunionen, men har ingen direkte beføjelse til at tvinge et land til at forblive i valutaunionen eller til at forhindre et land i at træde ud.